Set & Sket


Sangaften


Kan man synge Hausgaard?

 


 

Den 4. marts  er det Kristian Mogensen, der står for en aften med Niels Hausgaard-viser. Aftenen hedder ”kan man synge Hausgaard?”.

Og det korte svar er, at det kan man godt. Som regel er melodierne rimeligt forudsigelige, men ellers er der i hvert fald et omkvæd, man kan støde til i. Måske kommer vi ikke til at gjalde med af karsken bælg på alle sangene denne aften, men til gengæld, så er det et vise-univers, som er eftertænksomt, ofte rørende, somme tider noget sentimentalt, ofte med et humoristisk tvist, men i hvert fald værd at dykke ned i. Det er noget helt andet end højskolesange, men helt sikkert lige så meget værd at bruge en aften på.

Aftnen begynder kl. 19.00 i sognehuset. Kaffen koster 20 kr.