Set & Sket


På sporet af Lykke-Per


På sporet af Lykke-Per i Lodbjerg.

Lodbjerg d. 22. august kl. 19.00 til 21.15

Mødested: Lodbjergvej 35.

Aftenens guide er Else Bisgaard.

Efterfølgende kaffe i madpakkehuset ved Lodbjerg Fyr.

Jeg er for tiden på Fodvandring. Hav mig derfor foreløbigt undskyldt.” Sådan skrev forfatteren Henrik Pontoppidan i et kort brev til en bekendt i august 1893. Han “fodvandrede” bl.a. i området omkring Lodbjerg. Han må have hentet en del inspiration i det særlige landskab her, for senere skrev han Lodbjerg ind i et af dansk litteraturhistories største værker, nemlig “Lykke-Per”.

Men hvor lå det hus, som romanens Per boede og døde i? Lad os denne aften – på stedet – lytte til den store forfatters beskrivelse af landskabet og høre nogle bud på, hvordan og hvorfor hans berømte hovedperson levede den sidste del af sit liv og døde sin død herude.

Aftenernes program:

Kl. 19.00 Vi mødes på Lodbjergvej 35 og tager på udflugt.

Kl. 20.15 er vi tilbage på startstedet og kører videre til Lodbjerg Fyr

Kl. 20.30 står menighedsrådet klar med kaffe, kage og fællessang. Vi slutter senest kl. 21.15.

Det er gratis at deltage.