Set & Sket


Genåbning af Hvidbjerg Vesten Aa Kirke


Den 8. november var en festdag for Hvidbjerg Vesten Aa sogn. Kirken blev genåbnet efter en indvendig maling og udsmykning med ny kirkekunst. Her finder du et uddrag af Kaj Mogensens tale ved genåbningen og billeder fra dagen...

Hvidbjerg v. Aa kirke er nu blev udsmykket med ny kirkekunst. Syv glasmalerier og en bronzeskulptur. Alt træværket er blevet malet efter ny farvesætning, gulvet er blevet afhøvlet, kirken er blevet nykalket indvendig og murværk er blevet repareret. Der er kommet nye hynder.

Kirken er som en levende organisme, som stille og roligt ændrer sig gennem århundreder. Prøv at tænk Hvidbjerg v. Aa kirke bort - det er ikke nemt og skal heller ikke være det. Se for dig en mark, der er ryddet for stene. Nogle høje asketræer og egetræer, hvor vinden får bladene til at bevæge sig. Hør blæsten og skrig fra måger. Hør sangen fra en lærke, der stiger op fra marken. Giv dig god tid. Stå der et døgn. Solnedgang ude bag Vesterhavet. Dejlig er den himmel blå. Se op mod stjernehimlen. Det er måneskin - hvis du bliver træt, så sæt dig på en træstub. Solopgang - himlen farves rød - rød stribe på blå baggrund. Giv dig endnu bedre tid. Årets gang. Forår. De første svaler. Himlens fugle og marken liljer. Midsommerteltet de lyse nætter. Nu falmer skoven trindt om land. Sneflokke komme vrimlende… Det svale år går i ringgang.

Du er med sammen med de andre fra dette lille sted mellem hav og fjord. Her vest for åen. Du bygger med. Slæber stenene fra den mark, der er ryddet. Hvidbjerg v. Aa kirke. Små rundbuede vinduer, stenalter, døbefont, granit. Du står med de andre, solen trænger sig ind ad den lille runde vindue i apsis… se nu stiger solen. Der er nu et andet år. Kirkeåret. Advent - vær velkommen Herrens år, Jesu fødsel - Gud kom os nær som medmenneske – fastetiden, Maria Bebudelse- påskeugen - spejlende Jesu lidelse, død og livets opstandelse - Kristi Himmelfart - pinse - I al sin glans nu stiger solen – den lange trinitatis-tid. Du er med gennem tusind år… vinduerne bliver større, altertavle, prædikestol, bænke, orgel… Du er til gudstjeneste år ud og år ind. Katolsk messe. Luthersk forkyndelse, salmesang. Det hele går så langsomt og stilfærdigt, at du næsten ikke mærke det. Og dog- til tider er du mere tiltalt end til andre tider… der er ringe tider, kedelige prædikener, tider hvor du er næsten alene, tider hvor du er sammen med så mange at salmesangen får taget til at løfte sig og hvor sjælen af by over stjernerne for.

Og så er du til gudstjeneste en søndag i november. 23. søndag efter trinitatis. Du bærer det hele med dig i en fælles erindring. Fra marken, som du var med til at rydde for stene - du er det sidste led i den række af mødre og fædre, der har båret deres barn til dåben, som har knælet ved alterbordet, som har båret kister ud til graven. I dag og alle dage mødes den erindrede fortid, den levende nutid og den foregrebne fremtid. I dag. Her og nu. Mødet mellem jord og himmel - Gud og mennesker. Vi kan ikke undvære hinanden. Ny kunst i en gammel kirke. Den bedste kirkekunst netop nu. Den bærer fortiden med sig, lyser nu og lyser ind i fremtiden. Guds rige. Midt iblandt os, i os, kommer til os.

Hvad er god kirkekunst? Det er kunst, der lever af det, som den ikke selv har skabt. Det er kunst, der ikke er skabt først af menneskers tanker og slet ikke af menneskers forestillinger og begreber. Det er kunst, som begynder med det som er skænket os alle sammen og som formidles i kirken, i gudstjeneste. Det kan lyde overdrevet, men er det ikke. God kirkekunst kommer fra universet, fra Gud. God kunst er spejling - af naturen, af en kærlighed, der overgår al forstand. God kunst er skænket - skænket af Gud til mennesker, til kirken til kunstnere, der åbent, følsomt modtager og giver videre. Som evangeliet, der er skænket, og som lever ved at blive givet videre. Den kirkekunst, som ikke begynder som skænket af Gud, vil dø en hurtig eller langsom død. Den kirkekunst, som vi oplever i dag, er skabt af evangeliet, præget af Guds rige. Den lever. Kunsten er skabt af evangeliet, modtaget af kunstnerne og formidlet til os. Den indgår i den sammenhæng som vi kalder traditionen, den indgår i sammenhæng med den skænkede natur. Den udtrykker det enkle og grundlæggende i kristendommen: Guds kærlighed, Jesu selvhengivelse. Kors og opstandelse. Den løfter os, udvider vor horisont, får os til at gå i dybden. Udfordrer os, bøjer sig ydmygt for Ordet, Kristus selv...

Der er mange, jeg gerne vil takke i dag. Men først går min tak til Gud. Jeg tror fuld og fast, at vor kirke med dens nye udsmykning er Guds gave - han har skænket os den for at evangeliet om Guds kærlighed skal få endnu mere krop og sjæl hos os - og få os til at synge endnu smukkere til glæde for ham og for hinadnden. Kirkekunst er også for Guds skyld - en lovprisning af Gud...