Aftenkirke


Et møde omkring evangeliet. Sådan kan aftenkirke bedst beskrives. En lille arbejdsgruppe forbereder disse anderledes andagter, hvor poesi, musik, litteratur og meget mere skaber en flerstemmig kommentar til søndagens læsning. I foråret vil der to gange være aftenkirke, som på denne måde fortsætter dette nye initiativ, som begyndte Helligtrekonger aften.

Næste Aftenkirke finder sted Hellig Trekongers Aften, fredag den 5. januar kl. 19.00 i Lodbjerg Kirke, Efter aftenkirke er alle inviteret hos Klitplantøren, hvor der vil være tid til samvær og fællessang.