Mundbind


Fra den 29. oktober og frem til og med 2. januar 2021 har regeringen udvidet kravet om at bære mundbind eller visir til også at gælde i kirkerne.

Når du besøger eller deltager i en aktivitet i Klitsognene (for eksempel til gudstjeneste, sangarrangement, hyggeaften...) skal du overholde det gældende krav om brug af mundbind.

Du skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når du går ind og ud af lokalet, og når du bevæger dig rundt i lokalet. 

TIl gudstjenester betyder det helt konkret, at du skal have mundbind på, når du går ind og ud af kirken. Kravet gælder ikke, når du sidder ned. Heller ikke når du f.eks. rejser dig under læsningerne eller velsignelsen eller deltager i nadveren.

Børn under 12 år er undtaget kravet om mundbind i folkekirken.